Showing all 4 results

Out Of Stock

3. nov.: Inspiration til inspiration

199,00 DKK

Få udfordret din kreativitet og find nye veje til inspiration. Vi starter med at slå op til et sjal, og undervejs bliver du udsat for forskellige udfordringer, der rusker op i din kreativitet. Vi afprøver forskellige teknikker, der hver især kan være med til at rykke ved dit syn på dit strikketøj. Kom og afprøv nye teknikker, teksturer, teknik- og farvesammensætninger. Alle deltagere medbringer rundpinde i størrelse 3,5 til 5, samt minimum 8 garnnøgler, gerne rester, som er forskellige i farve og tekstur (både noget grimt og noget pænt). Husk, garn kan være mange ting – og alt er tilladt!

NB! Kurset gennemføres, når der er 6 tilmeldte. Der er plads til maksimalt 16 deltagere.

Kurset er enkeltstående og afholdes lørdag den 3. november 2018, kl 13.00 – 16.00 på Frijsendal Friskole, Skolevangsvej 12, Sall, 8450 Hammel.
Der vil være salg af kaffe, the og hjemmebag.

8. dec.: Juleworkshop

499,00 DKK

Skyd julen i gang med en hyggelig strikkedag.
I løbet af dagen strikker vi en hue, til julen og den kommende kolde tid.
Huen er et helt nyt design, strikket i den lækre og superbløde Merino d’Arles. Huen er strikket oppefra-ned i moduler. Du lærer, hvordan du samler masker op på en pæn måde, ind- og udtagninger, samt den pæneste måde at lave vendte pinde på. Forhåbentlig, når vi også at kigge på biser.

Du skal blot medbringe pinde til at strikke rundt med p 3,5 mm – 4,0 mm

Inkluderet i prisen er kittet til huen, undervisning, frokost med et glas vin, kaffe, gløgg og lidt julesødt, samt en masse hyggeligt samvær.

Vælg mellem farvekombination A, B eller C til huen.

 

Pris for hele dagen: kr. 499,-

NB! Kurset gennemføres, når der er 10 tilmeldte. Der er plads til maksimalt 16 deltagere.

Kurset er enkeltstående og afholdes lørdag den 8. december 2018, kl 10.00 – 15.00 på Frijsendal Friskole, Skolevangsvej 12, Sall, 8450 Hammel.

Fordybelseslørdage: dobbeltstrik

150,00 DKK

Fordybelseslørdage er en mulighed for dig til at kigge nærmere på specifikke dele af forskellige teknikker. Hver lørdag starter vi med en opsummering af det, vi snakkede om sidst, inden vi kaster os over denne lørdags emne. Du behøver ikke komme alle tre lørdage for at deltage, men for hver lørdag øges forventningerne til hvad, du ved i forvejen.

Temaet i efteråret 2018 er dobbeltstrik
Vi starter ud den første lørdag med det helt basale i dobbeltstrik. De efterfølgende gange bygger vi mere til og ser på, hvordan vi kommer videre end firkanter med ens mønster på begge sider.

1. sept.: Hvad er dobbeltstrik?
Få styr på hvordan du fordeler de to farver, og strikker mønster.

6. okt.: Mere end to farver
Hvordan strikker man et trefarvet mønster?
Hvordan strikker man forskelligt mønster på de to sider?

3. nov.: Kanter og formgivning
Tag ind og ud i dobbeltstrik.
Lær den usynlige opslagning og den usynlige aflukning.

pris
1 lørdag: kr. 150
alle tre lørdage: kr. 400

NB! Kurserne gennemføres, når der hver gang er min. 6 tilmeldte.
Der er plads til maksimalt 16 deltagere.

Kurserne afholdes alle tre gange kl 10.00 – 12.00 på Frijsendal Friskole, Skolevangsvej 12, Sall, 8450 Hammel.
Der vil være salg af kaffe, the og hjemmebag.